I samarbejde med Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune er der etableret et midlertidigt Omnigym-træningsanlæg i De Gamles By på Nørrebro, som en del af projektet ‘Fremtidens Træning’. Anlægget skal understøtte centrets rehabiliteringsindsatser og skabe nye rammer for målrettet, effektfuld styrketræning i det fri for borgere i kræftrehabilitering.
Anlægget fungerer som et gratis og tilgængeligt træningsmiljø, hvor professionelle sundhedsfaglige kan gennemføre strukturerede træningsforløb på Omnigym-maskinerne som en integreret del af rehabiliteringen. Med sin placering i De Gamles By bidrager anlægget samtidig til at styrke området som et aktivt og inkluderende byrum, hvor sundhed, fællesskab og bevægelse tænkes sammen på tværs af målgrupper.