Med et fokus på kulturelle, kreative og fysiske aktiviteter er Spor10 et sted for alle aldersgrupper, som vil danne grundlaget for fremtidens byudvikling i Jernbanebyen, der skal være inkluderende og støtte såvel fællesskaber som sundhed og trivsel.
Allerede nu ønsker Nrep og partnerne at skabe aktiviteter i Spor10 til glæde for københavnerne. Herunder at tilbyde udendørs fitnessfaciliteter, som kan benyttes af husets brugere samt af de omkringliggende idrætsforeninger og boligområder.
Vi tester brug og tilfredshed med udstyret for at vurdere, hvorvidt anlægget kan være med til at skabe trafik og yderligere aktivering omkring Spor10 og udviklingsområdet i Jernbanebyen.