Amager Strandpark har lagune, bypark og masser af aktiviteter året rundt, og er den eneste badestrand i Københavns Kommune. Strandparken besøges af over 40.000 på en god sommerdag.
Amager Strandpark udvikles løbende, så Københavnerne og de mange idrætsforeninger, der bruger parken, kan tilbydes forskellige faciliteter. Københavns Kommune ønsker at teste et udendørs fitnessanlæg på et af udviklingsområderne for at vurdere, om det er et godt supplement og hvorvidt et funktionelt anlæg kan trække flere og forskellige typer af brugere til.
Fitnessudstyret testes over sommeren, for at sikre de bedste muligheder for at prøve træningen og udstyret.