Hos AaB af 1885 er der fokus på ‘Fremtidens fælleshus’ og nye træningsmuligheder. Derfor tester klubben et OMNIGYM udendørs træningsanlæg. Træningsanlægget giver mulighed for effektiv træning af hele kroppen – både for nybegyndere og erfarne.
Testperioden bruges til at opsamle erfaringer og feedback fra brugere – elitespillere, breddespillere, forældre og borgere i Aalborg Kommune – på, hvordan udendørs træning kan blive en integreret del af klubbens miljø.
Formålet med testperioden er at undersøge, hvordan udendørs træning kan bidrage til både AaB’s vision om Fremtidens Fælleshus og DBU’s strategi om at styrke rammerne omkring Hele Danmarks Klubhus.